Guruer og venteværelser

Hej kære venner, bekendte og totalt fremmede

Her kommer det første rigtige blogindlæg. Vi har desværre ikke internet hvor vi bor, så der kommer til at gå lidt mellem hvert indlæg.

Vi har nu været hos Yogagypsys i halvanden uge. Vi arbejder 7 timer om dagen, 5 dage om ugen. Arbejdet er fint – til tider lidt uinspirerende. Arbejdet består af køkkenarbejde og rengøring. Køkkenarbejdet er fint – Mikkel nyder stor anerkendelse for Birgitte Middelbos berømte brød. Rengøring derimod, som Julie mest har stået for indtil videre, er ikke et ønskejob. Mest pga. samarbejdet med den indiske rengøringskone. Hun er sur, råber og vrisser. Inderst inde tror vi faktisk, at hun er ren ondskab. Derudover kan hun ikke snakke engelsk, hvilket gør kommunikationen forholdsvis besværlig. Til sidst kan det nævnes, at hun har en affære med havemanden.

Rejsen herned var en blandet oplevelse. København – Dubai – Mumbai gik fint. Men så startede udfordringerne; Vi havde booket tog fra Mumbai til Goa hjemmefra. Mikkel havde indtastet ”All stations Mumbai”. Det viste sig så, at stationen vi havde booket tog fra, var en lille flække 60(!) km. udenfor Mumbai. Vi valgte derfor, at tage direkte fra lufthavnen til den lille flække, Vasai. ”Så kan vi jo finde en lille hyggelig park og få en lur i” sagde Julie. Det skete ikke.

Vasai viste sig at være en yderst beskidt lille by, fuld af indere der enten gloede meget åbentlyst, eller råbte. Efter en del besvær fandt vi stationen, og så skulle vi bare vente på toget – som gik 12 timer senere. Vi havde ikke sovet i over et døgn, og vi sad på en beskidt perron med en masse bagage. Der blev foreslået at sove på skift på en slags betonbænk, men det virkede ikke oplagt pga. indere der råbte, tissede, hoppede af og på tog i fart og gloede. Efter en del søgen, og en del samtaler som hverken vi eller vores samtalepartnere forstod mere end 7 procent af, fandt vi en engelsktalende togmand. Han låste op til et ”Upper class waiting room”. Her fik vi (og kakkerlakkerne) endelig en lur.

Endelig kom toget, hvor vi havde hver vores køje. Selvom det ser ud til, at Mikkel ligger helt vildt dårligt på billedet, så var det faktisk en god 15 timers togtur, hvor vi sov det meste af vejen. Lige indtil kl. 7 om morgenen hvor en flok midaldrende indere påbegyndte et kortspil der inkluderede råben, spytten, trampen og flettede fingre. Meget mærkeligt. Men vi nåede frem.

Den sidste uges tid er der sket spændende ting. Vi har haft besøg af Josephine og Marie, som også er i Indien, og Julie og jeg har haft os en fortjent fridag. Det har været meget hyggeligt. Vi har ligget ved stranden, spist store middage på fine restauranter og været i Goas hovedstad Panjim. Pigerne er rejst videre i dag, men kommer tilbage og besøger os igen om et par uger.

Vi har også brugt tid på, at betragte en gruppe tyskere der opholder sig her på Yogagypsys. Det er en gruppe midaldrende mænd og kvinder, der er her med deres berømte tyske guru. Hver morgen forbereder de et slags alter med lys, en sofa, blomster og billeder. Så klæder de allesammen om til hvidt tøj, og sætter sig foran alteret. 20 minutter senere kommer guruen ud af hans hytte, og sætter sig i sofaen. Sådan sidder de i ca. 2 timer. Det er interessant og specielt at betragte. Jeg har prøvet at fange det med kamera, men det er lidt svært at se.

Det skal lige nævnes, at priserne hernede er overskuelige. Man skal fjerne et 0 for at finde prisen i kroner – men ofte ville prisen i Danmark være den samme, uden at fjerne 0’et. Et hovedret koster typisk mellem 150-200 rupee, dvs. 15-20 kr.

Vi håber, at I alle har det godt, eller i det mindste udholdeligt, i Danmark.

Kh.

Julie og Mikkel

Billederne nedenunder:

1: Guruen og disciple i baggrunden
2: Sjovt skilt i Panjim
3: Mikkel og Marie til marked i Panjim
4: Mikkel og Josephine efter kæmpefrokost på fin restaurant
5: Det berømte brød fra Samsø er nået til Indien
6: Julie i reception/køkken. Bemærk menu skrevet af Mikkel
7: Vores hjem
8: Stemningsbillede fra Goa
9: Nattog til Goa
10: Venteværelse i helvedesvasai